Lidt om mig selv

 

Jeg hedder Kurt Hansen, og jeg er 51 år.

Jeg har spillet til fester, og diverse forskellige arrangementer i 30 år. Det er både som solo, duo, sammen med diverse bands, og andre sammensætninger.

Jeg startede med at spille, da jeg var 6 år, og har ellers bare kløet på lige siden. Keyboardet er mit hovedinstrument. Men jeg spiller også lidt guitar, og lidt bas. Det hele er selvlært.

Det er min storebror, Keld, som fik min interesse vækket for, at spille til fester. Han er, lige som jeg, bidt af musikken. Han startede med, at spille til fester 5 år før, jeg kom med. Keld og jeg spillede ofte sammen hjemme i stuen, sådan bare for sjov. Men nogle gange lød det rent faktisk godt.😋 Så, som tiden gik, blev vi enige om, at det kunne da egentlig være sjovt, at få prøvet det af foran et publikum. Så blev det Sankt Hans 1991. Den aften er der nemlig altid fest i det gamle pakhus. Så vi sprang ud i det, og spillede til Sankt Hans festen. Og det gik rigtig godt. Så det blev starten på Dempo-Duoen, som du måske kender mig fra.

Jeg spiller stadig sammen med min storebror, Keld, i Dempo-Duoen. Men som årene er gået, så har jeg fået lyst til også, at prøve kræfter med, at blive solomusiker. Og det er så efterhånden blevet til 8 år, som Kurt H. Musik.

Sideløbende med solo og duo jobbene spiller jeg, en gang imellem, med nogle bands. Det er  The Keld’s, 7soverne, og Øhavet Harmonikaklub. Igennem årene har jeg også spillet sammen med bands som The Fireboys, Langeland All Stars, og Bagenkop Byorkester.

I mange år var jeg kapelmester på Bagenkop Havnefest Revy. Og i omegnen af 18 år har jeg leveret singback musik til Langelandsrevyen.

Ind imellem det hele har jeg akkompagneret Skrubberne/De 3 Seje Sild, Thorvald & Helmuth, og Line & Jakob.

Og i 2014 blev jeg pianist i SALOS koret.

Så mit liv står i musikkens tegn. 🙂